Ølsted 23.3 2016
Kære alle.
Vinteren ved at være ovre og vejenes tilstand kan vurderes efter frost og sne.
Efter flere år med almindelig vedligeholdelse er der i år behov for en grundigere reparation af vejene.
Bestyrelsen er i øjeblikket ved at indhente tilbud på påfyldning af materiale og genopretning af grusveje.
Af denne grund er grusvejene ikke skrabet i foråret og vi beder om, at man ikke selv fylder diverse materialer i huller i vejene rundt omkring, da det vil besværliggøre de kommende reparationer.
Bestyrelsen undersøger i samme omgang priser på reparation af asfaltvejene, undtaget Anekærvej.
Vi ønsker alle en rigtig dejlig påske og forhåbentlig lidt dejligt forårsvejr.
Venlig hilsen
Bestyrelsen